ET BÆREdygtigt perspektiv

Hos Fleye Copenhagen handler bæredygtighed om at skabe tidløse kvalitetsbriller, der holder længere og at gøre det ud fra en ansvarlig tankegang.


Vi bestræber os på at skabe briller, der er langtidsholdbare i deres design, udtryk og kvalitet, så de kan bruges i mange år fremover. 

Der er blevet lagt nøje overvejelse og mange dybe tanker bag hver en Fleye brille – fra design til produktion og ned til den mindste detalje. Materialevalget er et af dem; brillerne skal være lette og elementerne skal understøtte æstetikken og personligheden. 


Vi producerer desuden altid vores briller i allergivenlige materialer, hovedsageligt i de superlette og holdbare materialer som beta-titanium, HDCA acetat samt kulfiber og træ. Dette gør at brillerne holder længere, hvilket er mere bæredygtigt på den lange bane.


I princippet kan du have dine Fleye briller indtil du bliver træt af designet, og ikke fordi de går i stykker. Hos os er det muligt at få reservedele til brillerne – har du f.eks. en næsepude, næsebro, brillefront eller et par brillestænger, der er blevet triste at se på, kan du købe en reservedel hos os.* 

For os er dette bæredygtighed i praksis. 


*I de fleste tilfælde er reservedele muligt. Dog kan reservedele i enkelte tilfælde, fx ved ældre modeller, ikke skaffes.

ANSVAR

Vi hævder ikke at være et 100% bæredygtigt brand, men vi er i en læringsproces og vi er yderst bevidste og opmærksomme på vores påvirkning på miljøet. Derfor arbejder vi hårdt på at reducere det klimaaftryk, som vi og vores produkter efterlader, på tværs af vores forretning. 

Udover vores briller, er emballage blandt andet også et af de fokusområder, hvor vi tænker bæredygtighed ind i processen, så vi kan være med til at gøre en forskel og arbejde hen imod at blive så ansvarligt et brand som muligt. 

Vi har i flere år produceret alle vores Fleye lookbooks i FSC miljøcertificeret papir.

For nogle år tilbage gik vi fra at lancere nye brillekollektioner hver sæson, til kun at lancere én ny kollektion om året og at lave mindre produktioner, da vi på denne måde undgår at overproducere. 

Vores næste skridt er at gentænke produktionen af vores etuier, så de er lettere at recirkulere samt at producere vores pudseklude i genanvendte materialer som f.eks. genbrugstråd– dog uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derudover er vi også i fuld gang med at skifte fly ud med tog, når vi taler levering af vores produkter.




For os er bæredygtighed en konstant rejse – vi bliver hele tiden klogere og forsøger hver dag at udvikle os i en mere bæredygtig retning. Vi har allerede taget de første vigtige skridt på denne udfordrende men også spændende rejse – og der er meget mere på vej. 


Vi håber, at du vil følge med.