Service

Sådan passer du bedst på dine briller

Vi har lagt masser af kærlighed i at udvikle brillerne. Derfor håber vi du vil passe godt på dem.

Produktpleje

Sådan plejer du din FLEYE brille

1. Vask jævnligt brillen i lunkent vand tilsat en dråbe mild opvaskemiddel
2. Aftør brillen i et rent, blødt viskestykke
3. Polér glassene med den medfølgende pudseklud

Det frarådes at bruge ultralyd til at rense brillen, idet brillen kan blive beskadiget og misfarvet.

Din optiker kan hjælpe dig med udskiftning af næsepuderne, justering af brillen og anden professionel vejledning.

Hornbriller

Horn kræver jævnlig pleje for at forhindre udtørring. Til FLEYEs hornbriller medfølger en bivoks, der skal masseres ind i hornet med en blød klud og efterfølgende aftørres med en tør klud.

Hvor ofte hornbrillen skal plejes afhænger af hvor meget den bruges, hvor meget hudfedt man udskiller, m.v. Men som hovedregel skal brillen plejes månedligt. Mat horn kræver dog ugentlig pleje pga. den sandblæste overflade.

Ofte stillede spørgsmål

Kun relevant for optikere

Du er optiker og har et spørgsmål? Find svarene på de mest almindelige spørgsmål herunder. Har du andre, så er du meget velkommen til at ringe.

Ofte stillede spørgsmål

Ja, du finder vores anbefalinger længere nede på siden under “Glasmontering og tilretning”.

De fleste modeller har en polariseret clip-on i matchende farve og facon. Til enkelte kollektioner, såsom Carbon kollektionen, kan man dog ikke få clip-on. Søg herHYPERLINK på den enkelte model og tjek om den fås med clip-on.

Du kan roligt bruge vores briller uden at frygte allergi. Brillerne er allergivenlige og skånsomme mod huden. Vi har sørget for, at samtlige af vores stel overholder myndighedernes krav om grænseværdier for nikkelfrigivelse.

Allergi kan skyldes mange ting og ofte er kosmetik en stor synder. Vær især opmærksom på mascara og øjenskygge i sort, perlemor og blå violette nuancer. De vil typisk være fyldt med nikkel.

Hvis man oplever en allergisk reaktion, og det ikke skyldes kosmetik, så kan det skyldes en for tætsiddende brille. Hvis brillen sidder ekstremt tæt, så ville man i sjældne tilfælde kunne opleve at den naturlige syre i huden ætser sig igennem titaniumet helt indtil metalkernen, hvor der kan være rester af nikkel.

Selvom skruerne i brillerne er lavet af stål, så har det ingen betydning, da skruerne er malede og desuden ikke er i længerevarende kontakt med huden.

Nej. Hver enkelt inderrand er specifikt designet til at skulle matche én bestemt farve i én bestemt model.

Vi fraråder at man bruger ultralyd til at rense brillen, idet brillen kan blive beskadiget og misfarvet.

Nogle af vores farver kan med tiden ændre sig lidt. Men I kan være helt rolige. Farverne genskabes let. Afhængigt af hvilken farve det er, så skal brillen enten rengøres med et helt almindeligt stykke viskelæder eller vaskes med lunkent vand og en dråbe mildt opvaskemiddel. Ring til os for at høre om den specifikke brille.

Du finder vores anbefalinger længere nede på siden under “Glasmontering og tilretning”.

I de fleste tilfælde kan vi godt hjælpe med kortere eller længere hockeyender. Ring til os for at høre nærmere.

Vores polariserede clip-on blokerer for 86 % af sollyset.

Nej. Til gengæld fås vores sidesteg i fem forskellige udgaver:

  • Små bløde silikone-sidesteg
  • Små bløde silikone-sidesteg med hård kerne
  • Store bløde silikone-sidesteg
  • Store bløde silikone-sidesteg med hård kerne
  • Store sidesteg af hård plast
Glasmontering og tilretning

Kun relevant for optikere

Læs vores anbefalinger. Så får du den rigtige glastype, den bedste slibning og de gladeste kunder.

Vi anbefaler...

GLASMONTERING: Trods kulfiberens styrke så vær varsom, når du håndterer brillen, da kulfiber ikke tåler voldsomme vrid. Det gælder især når glas endnu ikke er monteret. Vi anbefaler at bruge 1,6 index plastglas. Både høje minus og plus styrker kan anvendes. Ved ekstreme styrker, rådfør dig venligst med din glasleverandør.

Hvis du får fjerntilslebet via scanning, så anbefaler vi at du oplyser ”metal” som stelmateriale. På den måde undgår du at glassene bliver for store.

Ved høje plusstyrker anbefaler vi at lægge facetten i midten af glasset. Bestil glassene med så flad en kurve som muligt.

Tag en snak med din glasleverandør og slib eventuelt et prøveglas først.

Husk at bryde kanterne grundigt, så de ikke ridser stellet.

Da kulfiber er et formfast materiale kan det ikke strækkes. Slib derfor ikke glassene for store.

Glas monteres i stellet fra forsiden uden brug af opvarmning.

TILRETNING: Kulfiber er et stift og formfast materiale. Justering af fronten er derfor ikke mulig. Hockey-enderne er derimod lavet i acetat, så de tilrettes let via opvarmning. Hvis du ønsker at vinkle hjørnet mellem front og stang, så er det muligt, da hjørnet er lavet i beta-titanium. Bøj forsigtigt beta-titaniummet vha. to tænger og en klud til at beskytte mod ridser. Justér til den inklinationsvinkel du ønsker.

GLASMONTERING: Husk at bryde kanterne grundigt, så de ikke ridser stellet. Glas monteres fra forsiden og uden brug af opvarmning. Det giver det flotteste og mest holdbare resultat. Ved opvarmning risikerer man at glassene efter noget tid presses ud, da varmen strækker acetatet og får materialet til at skrumpe voldsomt.

TILRETNING: Hockey-enderne tilrettes let via opvarmning.

GLASMONTERING: Glas monteres fra bagsiden ved åbning af randskruen. For de stel der har en beta-titanium inderrand skal randen blive siddende, når man sætter glas i.

TILRETNING: Hockey-enderne tilrettes let via opvarmning.

GLASMONTERING: Vi anbefaler at bruge 1,6 index plastglas. Hvis du får fjerntilslebet via scanning, så anbefaler vi at du oplyser ”metal” som stelmateriale. På den måde undgår du at glassene bliver for store.

Ved høje plusstyrker anbefaler vi at lægge facetten i midten af glasset. Bestil glassene med så flad en kurve som muligt.

Tag en snak med din glasleverandør og slib eventuelt et prøveglas først.

Husk at bryde kanterne grundigt, så de ikke ridser stellet.

Glas monteres bedst fra forsiden og uden brug af opvarmning.

TILRETNING: Horn brillerne er allerede justeret så de har en god pasform. Hvis du har brug for at lave yderligere tilpasning, så er det dog muligt.

Opvarm hockey-enden grundigt indtil den er gennemvarm og blød. Du kan nu bøje den. Når du har den i den rette position, så put den i koldt vand. Brug lidt bivoks og aftør med en klud.