Suveræn styrke, lethed og fleksibilitet

Beta-titanium er ikke bare en kraftfuld kombination af styrke og lethed. Materialet er også langt mere fleksibelt end almindeligt titanium. Briller i beta-titanium har derfor en helt særlig komfort.

I vores brilledesigns af beta-titanium arbejder vi både med blankpolerede overflader, matte sandblæste overflader samt ætsning af diskrete detaljer og mønstre i forskellige niveauer, hvilket giver et subtilt og nutidigt udtryk. Vores briller i beta-titanium er præget af et smukt detaljearbejde og udsøgt håndværk.

Med det allergivenlige beta-titanium har vi lagt stor vægt på kvalitet og funktionalitet i vores brillestel. Alle vores brilledesigns kendetegnes yderligere ved en specialdesignet justerbar beta-titanium tråd til næsepuderne samt fleksible beta-titanium stænger, som understøtter brillens komfort og letter tilpasning af brillen.

Vi farver vores beta-titanium med Ion Plating. Den teknik sikrer at stellet kan modstå ridser og holder sig flot i mange år.