Rå grafiske mønstre og kraftfulde visuelle detaljer

Kulfiber er sammensat af nogle stærke grafiske vævninger. Strukturen giver briller i kulfiber et moderne og råt udtryk.

I produktionen af fly, cykler og sejlbåde er kulfiber et populært materiale på grund af den særlige kombination af lethed og styrke. For komforten og holdbarheden i et brillestel er det også vigtige egenskaber. Udover at være enormt let og stærkt, så har kulfiber et råt, nutidigt look. Derfor havde vi ikke svært ved at forelske os i kulfiber.

Kulfiber er et stift og formfast materiale. For at sikre en perfekt pasform er kun brillens front lavet i kulfiber imens stængerne er lavet i det mere fleksible beta-titanium.

Afhængigt af hvordan kulfibrene væves, så dannes der forskellige grafiske 3D mønstre. I både de finmaskede og i de mere grove vævninger træder kulfiberens naturlige tekstur tydeligt frem.

Vores kulfiberbriller består af 24 papirtynde lag. De mange vævede kulfiberlag sikrer en stærk og let brille, der holder sin form.