Smukke farvetoner og mønstre skaber et karakterfuldt udtryk

Acetat kan laves i et utal af farver, og er derfor meget velegnet til at lave udtryksfulde briller med karakter.

Det er ikke nogen hemmelighed at vi elsker farver. Når vi får idéer til specifikke farvetoner og farvekombinationer, så giver acetat altid mulighed for at realisere dem. Acetat kan laves i nogle helt unikke farvenuancer. Ved at blande flere forskellige acetater i ét brillestel kan man skabe de smukkeste dybe farvetoner, mønstre og strukturer.

Et brillestel i acetat har den fineste glans, men kan også sandblæses til at blive fuldstændig mat. Derudover kan acetat formes i bløde kurver og kan give et markeret udtryk samtidig med, at det vejer utroligt lidt i forhold til dets volumen. Fantastiske egenskaber, som giver os muligheden for at lege kreativt med formgivning, farvekombinationer og farvevalg.

Acetat er et naturligt og allergivenligt materiale, der består af genanvendelige materialer såsom bomuld og papirmasse.

Fremstillingen af vores acetat brillestel sker gennem en unik kombination af traditionelt håndværk og moderne teknologi. Det kræver stor præcision for at sikre de smukke farvespil og unikke mønstre der kendetegner acetat stel.