FLEYE Copenhagen vinder SILMO d'Or 2017

FLEYE Copenhagen vandt den prestigefulde SILMO d’Or Premiere Classe Special Award til den store internationale brillemesse i Paris. Ud af alle de nominerede i alle 8 kategorier, blev FLEYE Copenhagen udvalgt til at vinde den specielle "Premiere Classe" award. Premiere Classe er en helt speciel pris, der forener brilleverdenen med mode. Med prisen følger nemlig en stand på Premiere Classe modemessen til Paris Fashion Week næste år.

”Vi er virkelig glade for at modtage denne pris for vores arbejde. Vi investerer rigtig meget tid på udviklingen af vores briller – fra første inspiration til de tekniske tegninger, innovative løsninger, pasform og farver samt den overordnede æstetik. Det er en fornøjelse for os at se, at alle disse bestræbelser er bemærket og værdsat. Modtagelsen af Premiere Classe Special Award er noget, vi er meget stolte af. Denne pris løfter vores brand på en ny og spændende måde ved at skabe bevidsthed omkring FLEYE inden for den internationale modeverden.”
- Annette Estø, grundlægger og chefdesigner af FLEYE Copenhagen.

Vindersolbrillen, Fox er en rund solbrille med en ekstra dimension, håndlavet af HDCA acetat. Med en lagdelt konstruktion kombinerer Fox forskellige geometriske former ved at blande runde former med kvadratiske transparente kanter for at skabe et look, der både er delikat og stilfuldt men alligevel finurligt og legende på samme tid.

Vi har leget med tre typer af synlige lag, som kombinerer solidt og transparent acetat med slankt beta-titanium ved at placere forskellige komponenter, farver og teksturer ovenpå hinanden.

Fox findes i fire smukke farvekombinationer, med anti-refleks coating og aftagelige næsepuder.