Avancerede og detaljerede brillestel i et nutidigt look med kant.

Vi har genfortolket den klassiske metalbrille og skabt en kollektion der udfordrer normen.

Vi har designet en kollektion, der tager sit udgangspunkt i det fjerlette og stilfulde beta-titanium. Karakteristisk for kollektionens designs er den slanke ramme, der tegner konturen på brilleglasset. Den fremhæver brillens personlighed og sætter ekstra fokus på ansigtets smukkeste træk: øjet.

Vi har tilføjet et strejf af kontraster i form af både blankpolerede samt matte sandblæste overflader for at give kollektionen en urban følelse og et nutidigt look. De detaljerede beta-titanium stel skaber både liv og kant i udtrykket.

Inspirationen til kollektionen er hentet fra ikoniske stilarter som bl.a. Art Deco. Med udgangspunkt i et univers af geometriske elementer og grafiske mønstre har vi skabt en række brilledesigns med et nyskabende designudtryk i form af karakterfulde snit og subtile detaljer.